Campingguide | Südböhmen

Sydbøhmen strækker sig geografisk nord for den østrigske grænse ved Linz og øst for den bayerske skov. Det er det logistiske og kulturelle modsvar til det industrielle Nordtjekkiet. For autocampere kan regionen primært nås via to hovedruter: E55 fra Linz eller ruten via Passau og grænseovergangen Philippsreut. Infrastrukturen er blevet markant forbedret de seneste ti år, men regionen forbliver stadig en prøvebane for køretøjets affjedring. Hvis du indtaster Campingurlaub Südböhmen i navigationssystemet, skal du være klar over, at afstandene kan være vildledende. Femoghalvtreds kilometer på kortet betyder i Böhmerwald (Šumava) ofte halvanden times kørsel. Campinglandskabet kan groft opdeles i to kategorier: De store, turistmæssigt veludviklede pladser omkring Lipno-reservoiret, som ofte opkræver mellem 35 og 50 euro per nat i højsæsonen, samt de mindre, ofte kommunale eller private pladser inde i landet og langs floderne Moldau (Vltava) og Lužnice. Sidstnævnte tilbyder ofte kun grundlæggende faciliteter (strøm, vand, simple sanitære forhold), men koster derfor kun 15 til 25 euro per nat for en autocamper inklusive to personer. En afgørende faktor ved planlægningen af Camping i Sydbøhmen, Tjekkiet er bomsystemet. Køretøjer op til 3,5 ton har brug for en elektronisk vignette (købes online eller på tankstationer), mens køretøjer over 3,5 ton nødvendigvis skal have en elektronisk bomboks (Premid). Kontrollen er streng, og bøderne er høje. Leveringen af diesel er fremragende, og priserne ligger ofte 10–20 cent under de tyske niveauer. Supermarkeder er også i mindre byer som Prachatice eller Jindřichův Hradec godt udstyrede, hvor lokale slagtere og bagerier ofte er langt bedre i kvalitet. Planlæg din rute sådan, at du ankommer til de store turisthotspots som Český Krumlov tidligt om morgenen eller sent om aftenen, da parkeringssituationen for køretøjer over seks meter længde om dagen kan være kritisk.

Når du rejser gennem Sydbøhmen med en autocamper, må du vælge mellem to fundamentalt forskellige topografier, som begge stiller forskellige krav til føreren og køretøjet. Valget definerer din rejses karakter. I sydvest dominerer Böhmerwald (Šumava). Her bevæger du dig i højder mellem 700 og 1.100 meter. Vejene – for eksempel ruten fra Volary til Modrava – er landskabeligt imponerende, men teknisk udfordrende. Lange stigninger sætter kølingssystemet i ældre motorer på prøve, og nedkørslerne kræver en bevidst brug af motorbremsen for at undgå overophedning af bremserne. Camping Sydbøhmen her betyder kolde nætter, selv om sommeren ofte under 10 grader Celsius. En fungerende standvarmer er ikke en luksus, men en nødvendighed. Pladserne er ofte terrasseret eller ligger på skovbund, hvilket ved vådt vejr gør traktionshjælp eller gode allround-dæk nødvendige. Vildcamping er strengt forbudt i Šumava Nationalpark og kontrolleres af parkbetjente. Modsat ligger Wittingauer-bækken (Třeboňsko) i øst. Det er et menneskeskabt damlandskab, fladt, vidtstrækkende og præget af hundredvis af dæmninger og kanaler. Her ligger højden moderat mellem 400 og 450 meter. For store autocampere er dette område langt mere behageligt at køre igennem end Böhmerwald. Vejene er mere lige, og udsigten er mere åben. Dog medfører nærheden til de stillestående vandområder en enorm mygpopulation. Godt beskyttelsesnet mod insekter på alle luger og døre er her det vigtigste tekniske udstyr. Logistisk skal man huske, at mange af de historiske broer i damområderne har vægtbegrænsninger. Hold nøje øje med skiltene, som ofte advarer om tonnage lang tid før selve smalpassagen. En plads i denne region er ofte bare en ren græsplæne – underlegsblokke er obligatoriske, da jorden tæt på vandkanten kan være blød. Mens Böhmerwald stiller krav til bremserne, kræver bækkenet tålmodighed og myggesikring. Valget af rute bør derfor ikke kun baseres på den ønskede udsigt, men også på dit køretøjs tekniske egenskaber og din personlige tolerance over for kølig skovluft eller fugtigt søklima.

Alle vil til Český Krumlov (Krumau), og netop dét er problemet. De fleste autocampere begår den fejl at forsøge at komme så tæt på den historiske kerne som muligt. Det ender oftest i smalle gyder, blindgyder uden mulighed for at vende og massiv stress. Professionelt tip for et stressfrit besøg: Ignorer alle parkeringspladser i centrum. Sørg i stedet for at køre direkte til P5-parkeringen ved busstationen eller P-Chvalšinská, som er specielt beregnet til busser og større køretøjer. Derfra er det 10–15 minutters gang, men dit køretøj står sikkert, og du behøver ikke at manøvrere mellem japanske rejsegrupper. Endnu vigtigere er timingen: Dagsturisterne fra Prag og Linz forlader byen typisk omkring kl. 17. Ankom først sidst på eftermiddagen. Fra kl. 18 tømmes gaderne pludselig. Priserne i restauranterne direkte ved Moldau falder ikke, men du får alligevel bord uden reservation. Brug ikke byens alt for dyre parkeringspladser til overnatning (camping er forbudt og kontrolleres!), men kørd i stedet ti kilometer ud mod Kájov eller Zlatá Koruna. Her finder du ro og autentiske kroer, hvor gulaschen stadig smager af paprika og ikke af turistfælde.