Campingguide | Schwedisch Lappland

Svensk Lapland omfatter primært provinserne Norrbotten og Västerbotten og dækker cirka en fjerdedel af Sveriges areal. Geografisk befinder vi os her i en dimension, der næsten ikke kan sammenlignes med Centraleuropa. Regionen strækker sig fra kysten ved Bottenvikens bugt i øst til den norske grænse langs Skandinavien-fjeldene i vest. Planlægger man en campingferie i Svensk Lapland, må man sige farvel til de tyske målestokke. Hovedåren er Europavej 45, også kaldet Inlandsvägen, der løber gennem endeløse nåleskove, mens E4 langs kysten udgør den industrielle pulsåre. Ankomsten sker typisk via flyveforbindelsen eller broerne i Danmark, efterfulgt af mindst to dages kørsel gennem Sydsverige, før man ved Östersund eller Umeå for alvor passerer porten til nord. Campinginfrastrukturen er funktionel og ren, men sjældent luksuriøs i form af wellness-områder. Der findes tre primære kategorier for overnatning. For det første de klassiske campingpladser, som ofte er tilsluttet SCR (Svensk Camping). Her er 'Camping Key Europe'-kortet ofte obligatorisk eller i hvert fald praktisk for hurtig check-in. I højsæsonen (juli) skal du regne med priser mellem 350 og 550 SEK (ca. 30 til 48 euro) pr. nat inklusive strøm. For det andet simple naturpladser, ofte ved åer eller søer, som typisk betales via Swish (svensk mobilbetaling) eller kontant i en kuvert (50-150 SEK / 5-13 euro). For det tredje det ofte misforståede allemannsretten. Vigtigt for camping i Svensk Lapland, Sverige: Dette rettighedsbegreb gælder primært vandrere med telt. Det er IKKE en fri adgang til at parkere autocamperen hvor som helst i tundraen. Kørsel uden for befæstede veje (offroad) er strengt forbudt og straffes med betydelige bøder. Man må holde på offentlige parkeringspladser, hvis ikke andet er angivet, men 'vild' opstilling i skoven er med en 3,5-tonner ofte både juridisk og praktisk umulig, da underlaget uden for grusstrækninger straks giver efter. Logistisk er gasforsyningen en kritisk faktor. Tyske grå flasker kan ikke bare byttes i Sverige. Der findes tankstationer, men disse er sparsomme i det tyndtbefolkede nord. Et adapter-sæt (Euro-set) er absolut nødvendigt, endnu bedre en gastank eller en dieselvarmer for at bevare uafhængigheden. Madvarer fås let i større byer som Jokkmokk, Gällivare eller Kiruna, men priserne ligger cirka 20-30 procent over det tyske niveau, især for alkohol og frisk grønt. Planlæg dine etaper forsigtigt: En gennemsnitshastighed på 60 km/t er realistisk på landevejene, da vildt på vejen og frostskader på vejene begrænser farten.

Ved planlægning af ruten til camping i Svensk Lapland står du over for en grundlæggende beslutning: Østruten langs kysten eller indlandsruten gennem fjeldene. Begge varianter stiller vidt forskellige krav til din autocamper og dine nerver. Kustruten via E4 gennem Luleå og Haparanda er den logistisk sikre løsning. Vejen er bredt anlagt, asfalten er som regel i god stand, og der er ingen huller i forsyningen af tankstationer og værksteder. Her finder du skærgårdslandskaber og brakvand, og klimaet er lidt mildere takket være Østersøen. Det er ruten for kilometertælleren og dem, der vil hurtigt videre mod Nordkap. Men pas på: Omkring midtsommeren er myggene i de fugtige kystsletter en plage, der kan gøre ophold udendørs næsten umuligt uden DEET-holdige midler. Indlandsruten via E45 og senere E10 mod Kiruna og Abisko er den egentlige udfordring. Her stiger terrænet, skovene bliver lysere, træerne mindre. Fra polarcirkelens højde (Jokkmokk) dominerer taigaen. Teknisk betyder det, at dit køretøj skal være autarkt. Afstandene mellem byerne er ofte 80 til 120 kilometer. Rejser du om vinteren eller tidligt på foråret (marts/april), skal du absolut have pigdæk eller højkvalitets vinterdæk med snefnugsymbolet – helårsdæk er her uforsvarligt. Temperaturen kan falde fra plusgrader til tocifrede minusgrader på få timer. Isolering af spildevandstanke og en kraftig varmeapparat (mindst 4 kW, helst 6 kW) er ikke ekstraudstyr, men livsnødvendighed. Pas på stenslag: Vejene drysses her ikke med salt, men med groft granitskær. Tilstrækkelig afstand til bilen foran (mindst 100 meter) beskytter forruden. I det yderste nordvest, omkring Abisko Nationalpark og grænsen til Norge, bliver landskabet alpint. E10 er her delvist smal og snoet. For store linerbiler over 8 meter kan det blive trangt på nationalparkernes parkeringspladser. En overnatningsplads i denne region er ofte blot en grusbelagt stribe ved siden af vejen. Belønningen er dog udsigten til 'Lapporten' (Lappenporten), en dalformet slugt, der ligner en kæmpe halfpipe. En teknisk bemærkning om elsystemet: De fleste, der rejser om sommeren, undervurderer strømforbruget til køleskabet. Da temperaturen ikke falder om natten, og solen brænder på bilen, kører absorber-køleskabe på højtryk. Solcelleanlæg er her ekstremt effektive, da de leverer strøm næsten døgnet rundt – om vinteren er de derimod næsten ubrugelige på grund af lav solhøjde og sne. En ladestabilisator (B2B-lader) er derfor essentiel for vinterens gennemkørsel, så bo-batteriet effektivt kan oplades under lange køreture.

Vil du virkelig forstå camping i Svensk Lapland, Sverige, må du kende de uskrevne love på 'grusvägarne' (grusvejene). Mange af de smukkeste søer og fiskepladser nås kun ad disse stier. Her hersker et klart hierarki: Øverst står 'timmerbilen' (trætransporteren). Disse 60-tons lastbiler kører også på is og fastfrosset sne med 80 til 90 km/t. Kommer en sådan bjørn imod dig på en smal sti i skoven, eller dukker den op i dit bakspejl, er der kun én rigtig reaktion: Blinker til højre, reducer hastigheden dramatisk og hold så langt ude til højre som muligt – eventuelt stop. Forsøg aldrig at holde hastigheden. Lufttrykket og de opskyllede sten ved passagen kan være fatale. Andet vigtigt punkt: Rensdyr er ikke hjorte. De flygter ikke. Rensdyrene står ofte midt på vejen, fordi den mørke asfalt gemmer på varme, og vinden derude driver myggene væk. Bumpen er ubrugelig. Dyrene har ingen flugtinstinkt over for biler. Kør langsomt, indtil flokken beslutter sig for at trække videre. Et sammenstød ender for autocamperen som regel med totalskade på frontmasken og en smadret køler, hvilket heroppe ofte betyder slutningen på rejsen.