Campingguide | Vesturland

Geografisk set udgør Vesturland svingpunktet mellem hovedstadsområdet Reykjavík og de afsidesliggende Vestfjorde. Regionen strækker sig nord for Hvalfjörður-tunnelen op til Brattabrekka-passet. Det logistiske centrum er byen Borgarnes ved Ringvej 1. Hvis du starter din campingferie i Vesturland her, må du give slip på forestillingen om vildcamping. Siden 2015 håndhæver Island naturbeskyttelsesloven strengt: Overnatning er kun tilladt på markerede campingpladser. Overtrædelser straffes med bøder i firecifret euroområde. Campinglandskabet i Vesturland er pragmatisk og funktionelt. Du finder ingen resortanlæg med animation, men befæstede grusarealer, der er beregnet til at kunne bære tonstunge ekspeditionsbiler selv i vedvarende regn. En typisk overnatningsplads koster mellem 1.500 og 2.000 ISK pr. person (ca. 10-14 €), plus en overnatningsafgift og ofte separate gebyrer for strøm og varmt vand. Regn med ca. 45-55 € pr. nat for en autocamper med to personer i højsæsonen (juni til august). Strømtilslutninger er som regel tilgængelige, men kræver ofte den blå CEE-stikprop og kabelfejlere på mindst 25 meters længde, da elfordelingsboksene kan være langt fra hinanden. Ankomsten foregår næsten altid via Keflavík. Derfra er der ca. 110 kilometer til regionsgrænsen. En afgørende faktor for camping i Vesturland, Island er forsyningssituationen. Mens Borgarnes har store supermarkeder som Bónus og Nettó, stiger fødevarepriserne i mindre byer som Stykkishólmur eller Ólafsvík mærkbart med 15-20 procent. Tankstationer findes langs hovedruterne hver 50.-80. kilometer, men hvis du drejer indad mod Húsafell, bør du altid starte med fuld tank. Klimaet er maritimt her, hvilket betyder: hurtige vejrskift er normen. En solrig morgen kan omdannes til horisontal regn på under 30 minutter. Dit udstyr skal være vindstabilt; markiser bør i dette område altid rulles ind, så snart du forlader køretøjet.

Når du planlægger din rute gennem Vesturland, skal du både teknisk og logistisk forberede dig på to helt forskellige delregioner: den eksponerede halvø Snæfellsnes mod vest og det mere beskyttede, men koldere bagland omkring Borgarfjörður. Halvøen Snæfellsnes, der nås via vejene 54 og 574, er en teknisk udfordring for høje køretøjer. Vejen er overvejende asfalteret, men har smalle passager og ensporede broer. Hovedproblemet her er sidevinden. Nedadblæsende vinde fra Snæfellsjökull-gletsjeren kan nå vindstød på over 30 m/s. En autocamper med stor ovenbygning (alkoven) fungerer hurtigt som sejl her. Tjek dagligt vindkortene. Landskabeligt kører du her gennem lavafelter som Berserkjahraun. Underlaget på campingpladserne er ofte ekstremt hårdt lavabund eller grov grus. Almindelige pløkker er ubrugelige; du har brug for stabile klippenagler eller skruenagler for at sikre dit fortelt (hvis det overhovedet kan bruges). Til sammenligning ligger baglandet, ofte kaldet „Silver Circle“ (rute 50 og 518). Denne region fører dig væk fra havet og ind i dalene mod Langjökull-gletsjeren. Her er vinden sjældent så aggressiv, men temperaturen falder markant om natten. Selv om sommeren er temperaturer omkring frysepunktet ikke usædvanlige i Húsafell. En kraftig standvarmer er essentiel for camping i Vesturland i denne sektor. Gasvarmere er almindelige, men husk udskiftning af gasflasker (grå Euro-flasker udskiftes ikke overalt, ofte kun de lokale gule flasker). En dieselvarmer giver her logistiske fordele. Vej 518 er asfalteret frem til Húsafell og kan klares af enhver autocamper. Men pas på: Vil du videre mod Kaldidalur (F550), forlader du den befæstede verden. Her begynder højlandet. Uden firehjulstræk og forhøjet frihøjde (min. 25 cm) ophører forsikringsdækningen for almindelige lejebiler på F-vejene. Dækmæssigt bør du også i det sene forår eller tidlige efterår være forberedt på alt. Helårsdæk med snefnugsymbolet er det absolutte minimum, bedre er rigtige vinterdæk, da der på pasveje som Fróðárheiði (nord-syd-forbindelsen på halvøen) endda i juni kan ligge slush. Dæktrykket bør let sænkes på lange gruspassager for at øge trækkraften og undgå punkteringer fra skarpe lavasten.

Mange rejsende undervurderer et helt specifikt sted på Ringvej 1, kort før broen til Borgarnes: strækningen nedenunder fjeldet Hafnarfjall. Dette er et berygtet meteorologisk hotspot. På grund af topografien komprimeres og accelereres vinden her som i en dyse. Det er ikke usædvanligt, at der er vindstille i Reykjavík, mens her optræder vindstød på 25-30 m/s (orkanstyrke). Hold nøje øje med de elektroniske tavler ved vejkanten, der viser den aktuelle vindhastighed i m/s. Som tommelfingerregel gælder: Fra 15 m/s er der behov for ekstra forsigtighed – hold begge hænder fast på rattet og reducer farten til 60 km/t. Ved 20 m/s bør du med et højt køretøj (alkoven eller integreret model) IKKE fortsætte. Find en parkeringsplads i læ og vent. Der ligger jævnligt væltede køretøjer i dette område, fordi chaufførerne har ignoreret fysikken. Indregn denne ventetid som en buffer, hvis du skal nå færgen i Stykkishólmur eller en aftale i Reykjavík.