Campingguide | Nouvelle-Aquitaine

Nouvelle-Aquitaine er en geografisk gigant i det sydvestlige Frankrig, der strækker sig fra Charente-Maritime i nord til den spanske grænse ved Baskerlandet. For din campingferie i Nouvelle-Aquitaine betyder det først og fremmest én ting: bevidsthed om afstande. Vi taler om en nord-syd-udstrækning på over 400 kilometer, som oftest klares ad de betalingspligtige motorveje A10 og A63. Infrastrukturen er fremragende, men dyrt. Planlæg betydelige budgetter til vejafgifter for en 3,5-tons bil, da motorvejsoperatørerne her opkræver strengt – køretøjer over 3 meter i højden ryger straks ind i den dyrere klasse 3. Beregn ca. 25–30 euro i afgifter pr. retning for strækningen Bordeaux–Biriatou (grænsen), afhængig af køretøjets klasse. Stelladssituationen er lige så forskelligartet som terrænet. Ved kysten dominerer veludstyrede anlæg af typen ’Hôtellerie de Plein Air’, som i højsæsonen juli og august opkræver priser mellem 60 og 90 euro per nat. Inde i landet, især i Périgord eller langs Dordogne, finder du derimod ofte mere rolige, naturprægede områder eller ’Camping à la ferme’ på vingårde, hvor du tit kan stå for kun 15–25 euro. Det er den afgørende økonomiske faktor ved camping i Nouvelle-Aquitaine, Frankrig: Prisfaldet fra kysten til indlandet er dramatisk. Mens du i Landes ofte står på sand under fyrretræer, hvilket gør brug af skråstøtter og måtter nødvendigt, byder stelladerne inde i landet som regel på fastere engjord. Logistisk set kan ankomsten fra Tyskland ske via Paris eller mautfrit ad nationalevejene via Clermont-Ferrand, hvor sidstnævnte mulighed tager tid, men byder på det vulkanske Centralmassivs karakteristiske landskab. Vær opmærksom på, at mange kommunale pladser (’Camping Municipal’) ofte først åbner i maj og lukker i slutningen af september, mens premium-pladserne ved kysten har længere sæsoner. En vigtig faktor er ’Vignette Crit’Air’ (miljømærkat), som i miljøzonen Bordeaux kan blive obligatorisk ved høj luftforurening. Den, der søger vidde, finder den her, men skal kunne håndtere sæsonernes logistik: Før den 14. juli og efter den 25. august falder trafikpresset på A63 mærkbart.

En differentieret vurdering af regionen er afgørende for valg af køretøj og ruteplanlægning. Lad os dele området op i to logistiske zoner: Atlantikkysten og indlandet (Dordogne/Bordeaux). Kystzonen, især départementet Landes, er præget af de næsten endeløse fyrreskove. Vejene (D-numre) er her ofte banestrakt lige, hvilket kan føre til træthed. Her er fjenden ikke stigninger, men vinden og sandet. Ved kraftig vestenvind presser den salte luft aggressivt på køretøjet; regelmæssig vask er et must for at undgå korrosion på dit autocamper. Desuden er adgangsvejene til strandstelladerne ofte sandede. Trækhjælp bør være med i bagagen, især hvis du kører med fronthjulstræk. En stellade under de harptropende fyrretræer kræver desuden en beskyttelsesdug til taget eller markisen, da harpiksen permanent kan beskadige lakken. I skarp kontrast hermed står indlandet, specielt Dordonnedalen og Périgord Noir. Her ændrer det køremæssige kravprofil komplett. Vejene snor sig tæt langs klippevægge, ofte med udhængende klippekanter (’Rochnasen’). Her er absolut viden om køretøjets højde og bredde livsnødvendig. Alkovencampere skal her køre yderst defensivt, da klippeudhængene ofte ikke er standardiseret markeret. Mens du ved kysten kan manøvrere med enhver luksusliner, er varevogne eller delintegrerede vogne klart i fordel i indlandet. Den, der vil køre med en liner over 8 meter gennem Vézère-dalen, vil fejle ved mange gennemkørsler af landsbyer. Termisk set samler varmen sig om sommeren i dalene inde i landet, mens der ved kysten næsten altid blæser en brise. Hvis du planlægger camping i Nouvelle-Aquitaine i juli, bør du have en fungerende aircondition om bord eller søge de køligere højder i Limousin. Forsyningsforholdene er også forskellige: Ved kysten finder du hypermarkeder hvert tiende kilometer, mens du i det landlige Creuse eller Corrèze skal planlægge dine forsyninger strategisk, da supermarkederne ofte ligger 30 kilometer væk og frokostpauserne holdes strikt. Kontroller før indkørslen til vinområderne (f.eks. Saint-Émilion) skiltningen nøje: Mange broer har vægtgrænser på 3,5 ton, som politiet kontrollerer.

Den, der søger regionens kulinariske essens, holder sig langt væk fra de turistede restauranter langs strandpromenaden i Arcachon. Den virkelige ekspert kører direkte til ’Ports Ostréicoles’, f.eks. i Gujan-Mestras eller ved Cap Ferret. Søg specifikt efter de enkle træhytter hos avlerne med skiltet ’Dégustation’. Her sidder du ofte på vakkelvorne plastikstole direkte ved kanalen, men du får et dusin østers af klasse 3 til en brøkdel af restaurantprisen, ofte mellem 6 og 9 euro. Det afgørende er: Disse hytter har strenge licenser. De må som regel kun servere østers, muslinger, rejer, pâté, brød, smør og vin. Bestil aldrig kaffe eller varme retter her – det afslører dig straks som uerfaren turist. En anden logistisk bemærkning ved besøg i Bassin d’Arcachon med autocamper: Parkeringsforholdene er prekære om sommeren. Brug de tidlige morgentimer før kl. 10 eller de sene aftentimer. Mange avlere sælger også kasser med ’à emporter’ (til at tage med hjem). At åbne et dusin friske østers, et baguette fra den lokale bager og en flaske Entre-Deux-Mers på sin egen stellade er den mest autentiske form for luksus i denne region.