logo
St. Johns River

Manatee Trail Tour

boatRegions.usa.stJohnsRiver.tours.manateeTrail.durationboatRegions.usa.stJohnsRiver.tours.manateeTrail.distance 2 SluserLet

Ruteoversigt

StartpunktHøjdepunktSlutpunkt

Om denne rute

St. Johns River er Floridas længste flod – og en af de få i verden, der løber mod nord. Den strækker sig 500 km fra sumpområderne i det centrale Florida til Atlanterhavet i Jacksonville. Dyrelivet er spektakulært: Manater glider lydløst under din båd, alligatorer soler sig på bredden, og hejrer og pelikaner fisker lige ved siden af dig. Om vinteren søger manaterne mod de varme kilder – nogle gange hundredvis på ét sted. En uforglemmelig naturoplevelse. Hårde fakta: Intet kørekort påkrævet • 500 km • 4-7 dage er ideelt • Ingen sluser • Bedste tid: november-april (manatsæson)

Rejseetapper

1Dag 1: DeLand

Floridas blide giganter på tæt hold

Luften smager allerede tidligt om morgenen sødt og tungt, en blanding af fugtig jord, blomstrende jasmin og den umiskendelige duft af flodvand. Dit eventyr på St. Johns River begynder ikke bare ved en bådebro, men i en anden tid. Når du parkerer din lejebil ved Holly Bluff Marina, kun få kilometer vest for DeLands historiske bymidte, efterlader du det hektiske Florida med forlystelsesparker og neonlys bag dig. Her, i hjertet af Old Florida, tikker urene i takt med den blide strøm, der overraskende nok løber mod nord. Før du kaster fortøjningerne, bør du dog absolut tage en afstikker til Main Street i DeLand. Denne by er ikke en kunstig turistlandsby, men en ægte, levende universitetsby med murstensfacader fra århundredskiftet. Køb håndlavede chokolader hos Pat and Tonis Sweet Things til aftentimerne på dækket, og hent et par dåser af det lokale Dirty Blonde Ale hos Persimmon Hollow Brewing Co. Du vil sætte pris på dem senere, når solen synker ned bag cypresstræerne. Efter en grundig instruktion fra havnemesteren, som forklarer dig, hvordan du styrer husbådens massive skrog, og hvorfor ekkoloddet er din bedste ven, starter du motoren. Dieselmotorens dybe brummen vibrerer under dine fodsåler. Så snart du forlader marinaen, dykker du ind i en verden af sepia og smaragd. Vandet i St. Johns er mørkt, næsten sort, farvet af tanninerne fra nedfaldne egeblade og cypresnåle. Det ligner stærk te, der bryder skyernes spejlinger perfekt. Naviger langsomt. Her gælder ofte Idle Speed Zone, hvilket betyder, at du kun glider frem i gåtempo for at undgå kølvandsbølger. Det er også godt, for dine øjne skal først vænne sig til naturens tæthed. Til venstre og højre rager sumpcypresser op af vandet, hvis knortede rødder stikker op af flodbunden som træknæ, behængt med lange slør af spansk mos, der vajer i den lette vind som gamle vismænds skæg. Dit første store mål er Blue Spring State Park, kun en kort tur opstrøms. Du kan ikke undgå at se indgangen til parken, for vandet skifter her pludseligt farve. Fra hovedflodens dybe tannin-sorte farve bliver det til en lysende, krystalklar turkis. Her må du ikke sejle ind med husbåden, da det er et strengt beskyttet område. I stedet finder du en ankerplads i nærheden af udmundingen eller benytter en af de få dagspladser, hvis de er ledige, for at komme tættere på med jollen eller kajakken. I vintermånederne, når vandtemperaturen i hovedfloden falder, trækker hundredvis af vestindiske manater ind i kilden, som konstant pumper 22 grader varmt vand op fra Floridan Aquifer. Det er en næsten religiøs oplevelse, når du ser en af disse grå giganter for første gang. De bevæger sig med en stoisk elegance, som man næppe ville tiltro deres massive kroppe på flere tons. Du hører dem ofte, før du ser dem: en prustende udånding, når en snude med børsteagtige knurhår bryder overfladen. Hold øje med de tallerkenstore hvirvler på vandoverfladen, de såkaldte Manatee Footprints, som de efterlader, når de svømmer med deres brede hale. Hvis du lader dig drive helt stille i din kajak, kommer de nysgerrige dyr ofte helt tæt på. Men husk: Det er strengt forbudt at røre dem; tavs respekt er valutaen her. Sidst på eftermiddagen anbefaler jeg dig at lette anker og sejle et lille stykke videre til Hontoon Island. Denne ø kan kun nås med båd og var engang boplads for Timucua-indianerne. Her er mit personlige tip: I stedet for at lægge til ved State Parkens velbesøgte hovedbro, så sejl udenom øens sydspids og ind i den såkaldte Dead River. Dette er en blind flodarm, hvor tiden ser ud til at stå absolut stille. Vandet her er glat som et spejl. Det er det perfekte sted at fortøje husbåden for natten. Når skumringen falder på, begynder naturens koncert. Cikader og løvfrøer stemmer i et øredøvende kor, og med lidt held ser du en alligators rødglødende øjne i skæret fra din lommelygte ved bredden. Til middag griller du på fordækket, mens himlen farves i violette og orange nuancer. Med et glas lokal vin eller den tidligere indkøbte ale i hånden mærker du, hvordan hverdagens stress falder af dig. Der er intet wi-fi her, der er stærkt nok til at distrahere dig, og ingen gadelamper, der slører udsynet til Mælkevejen. Kun dig, bådens blide vuggen og Floridas mægtige, åndende vildmark lige uden for din kahytsdør. Dette er DeLand, dette er St. Johns River – vild, oprindelig og med en skønhed, man ikke kan trykke på postkort, men kun føle.

2Dag 2: Blue Spring & Hontoon Island

Gennem subtropiske flodlandskaber

Den første kaffe om morgenen smager altid lidt mere intenst ombord på din husbåd, måske fordi luften over St. Johns River bærer denne helt særlige, jordagtige tyngde. Når du vågner på andendagen af din rejse, hænger der ofte stadig et fint tågeslør over det mørke, tanninholdige vand, som de lokale her ofte kalder Blackwater på grund af dets farve. Det er dette øjeblik af absolut stilhed, kun afbrudt af det lejlighedsvise plask fra en springende aborre, der fortæller dig, at du er ankommet til det ægte, vilde Florida. I dag står der et kontrastprogram på planen, som næppe kunne være mere fascinerende: skiftet fra hovedstrømmens dybe sorte farve til Blue Springs krystalklare turkis. Du starter motoren og tøffer hyggeligt opstrøms. Her gælder det om at sænke farten, da du befinder dig i en kritisk manat-zone. Hold nøje øje med vandoverfladen, for de blide giganter kan ofte kun genkendes på de cirkelrunde hvirvler i overfladen eller deres grå snuder, der kortvarigt dukker op for at trække vejret. Efter en kort tur når du Blue Spring State Park. At lægge til kræver lidt tålmodighed her, da de få liggepladser er eftertragtede, men ventetiden er det hele værd. Så snart du har fortøjet og træder ind på træbroen, ændrer farvepaletten sig øjeblikkeligt. Mens St. Johns River minder om mørk te, lyser kilden i en næsten uvirkelig azurblå farve. Især i vintermånederne, når vandtemperaturen i floden falder, trækker hundredvis af vestindiske manater sig tilbage til kildens konstante 23 grader. Det er et ophøjet syn at kigge ned fra udsigtsplatformene og se snesevis af disse massive kroppe svæve næsten vægtløst i det krystalklare vand. Du kan se hvert eneste ar på deres rygge, ofte vidnesbyrd om kontakt med både, hvilket minder dig om, hvor vigtig din forsigtige sejlads på floden er. Duften her er frisk, næsten mineralsk, helt anderledes end hovedflodens mudrede sumplugt. Et absolut insidertip til denne formiddag: Forsøg at gå turen helt hen til kildens udspring, den såkaldte Boil, inden klokken 10 om morgenen. De fleste dagsbesøgende bliver hængende i det forreste område, men bagerst, hvor vandet bryder frem med kraft fra det underjordiske hulesystem, har du ofte chancen for at se enorme tarponer eller endda alligatorer, der deler det varme vand med søkøerne, og lyset, der bryder gennem det spanske mos, er magisk for fotografer på dette tidspunkt. Til frokost vender du tilbage til din husbåd. Der findes intet bedre end at sidde på dækket med en let frokost, måske med friske rejer, som du købte dagen før på et af fiskemarkederne i Astor eller DeLand, og lade sceneriet glide forbi. Du løsner fortøjningerne og sætter kurs mod Hontoon Island. Denne ø kan kun nås med båd og tilbyder derfor en eksklusivitet, som man ellers skal lede længe efter i Florida. Turen dertil er kort, men naturskøn. Du passerer cypres-skove, hvis rødder griber ind i vandet som knoglede fingre, og ser fiskeørne, der holder udkig efter bytte fra de døde trætoppe. Ved ankomsten til Hontoon Island State Park finder du som regel velholdte bådepladser. Havnegebyret er normalt inkluderet i parkentréen eller meget lavt, men princippet er: først til mølle. Eftermiddagen er afsat til udforskning til fods. Hontoon Island er ikke bare en skov; det er et historisk arkiv. Allerede for tusinder af år siden boede Timucua-indianerne her. Når du vandrer ad Hammock Nature Trail, skal du holde øje med de små forhøjninger i terrænet. Det er ikke naturlige bakker, men såkaldte Shell Mounds, enorme dynger af muslinge- og sneglehuse, som de oprindelige folk ophobede gennem århundreder. Skoven her er tæt og subtropisk. Palmettopalmer rasler i vinden, og jorden fjedrer blødt under dine fødder gennem de tykke lag af fyrrenåle. Det er værd at gå helt hen til det historiske Thursby House, et relikvie fra pionertiden i det 19. århundrede, som virker helt tidløst. Når dagen går på hæld, bliver atmosfæren på St. Johns River næsten mystisk. Lydbilledet svulmer op; cikadernes piben og frøernes kvækken bliver til en flerstemmig koncert. For natten anbefales det ikke at blive liggende direkte ved den urolige hovedbro, men at sejle et stykke ind i Hontoon Dead River. Det er en blind flodarm, der omslutter øen. Her ligger du beskyttet og roligt. Når du kaster anker og slukker motoren, omslutter det absolutte mørke dig, fjernt fra enhver lysforurening. Åbn en flaske vin, måske en sprød hvidvin, der passer godt til aftenens fugtige varme, og sæt dig på fordækket. Hvis du er heldig, hører du det hule kald fra en ugle fra trætoppene. Det er det øjeblik, hvor luksussen på denne rejse ikke består i gyldne vandhaner, men i den privilegerede ensomhed midt i et af de mest oprindelige landskaber i USA.

3Dag 3: Lake George

Hvor alligatorer og pelikaner deler floden

Den tredje dag på St. Johns River begynder ikke med et vækkeur, men med den blide skvulpen af det mørke, tanninholdige vand mod din husbåds aluminiumsskrog. Når du drejer tændingsnøglen i morges og kaster fortøjningerne, er der en særlig spænding i luften, for du forlader flodløbets hyggelige snæverhed ved Astor. Foran dig åbner sig en næsten maritim vidde, som man sjældent forventer så langt inde i landet i Florida. Du styrer mod Lake George, den næststørste sø i Sunshine State, og denne del af din rejse vil udfordre dine sanser på en helt ny måde. Vandet her dufter anderledes end i går; det bærer en note af vild salvie og fugtig tørv, blandet med den friske brise, der blæser over den næsten tyve kilometer lange vandflade. Så snart du har lagt den flade passage ved Volusia Bar bag dig, hvor du skal være pinligt opmærksom på farvandsafmærkningerne for ikke at sidde fast i mudderet, breder søen sig ud foran dig som et gigantisk spejl. På bagbord side ledsages du af den tætte, uberørte vildmark i Ocala National Forest. Her er ingen huse, ingen veje, kun en endeløs væg af sumpcypresser og palmettopalmer, der trænger sig helt ned til bredden. Det er det perfekte øjeblik til at sænke farten og bare lade sig drive. Søens dybde snyder ofte; i gennemsnit er den knap tre meter dyb, hvilket giver vandet en fascinerende ravfarve, der lyser næsten gyldent i det direkte sollys. Dit vigtigste mål for formiddagen ligger på den vestlige bred: Silver Glen Springs. At dreje ind i mundingen af denne kilde er et næsten surrealistisk øjeblik. Inden for få bådlængder skifter vandets farve fra dyb tebrun til en chokerende klar turkis. Det er, som om du sejler ind i et kæmpe akvarium. Her bør du kaste anker, men pas på, bunden er sandet og kræver lidt tålmodighed at få fæste i. Vandet er konstant 22 grader varmt, uanset årstiden. Hvis du er modig nok, hopper du i. Følelsen på huden er prikkende og opkvikkende, helt anderledes end det træge flodvand. Med dykkerbriller kan du her se enorme stimer af stribede aborrer, der står i skyggen af søgræsset. Et ægte insidertip til dette spot: Svøm ikke kun i hovedbassinet, men hold øje med kildens bredområder. Der finder du ofte forhistoriske sneglehøje, såkaldte middens, efterladt af Timucua-indianerne. Det er arkæologiske vidnesbyrd, som ofte overses, men som gør stedets dybe historie håndgribelig. Efter en lang frokostpause på dækket, måske med friske rejer, som du købte i går på markedet i Astor, fortsætter turen nordpå. Nu skal kikkerten frem. Lake George er berømt for sin usædvanlige population af brune pelikaner. Normalt hører disse fugle til ved kysten, men her, på de isolerede øer og gamle træpæle i sejlrenden, har de grundlagt en indlandskoloni. Det er et majestætisk syn, når disse tunge fugle i formationsflyvning glider kun få centimeter over vandoverfladen og derefter styrter i vandet som pile for at jage fisk. Plasket fra deres nedslag ekkoer langt over søen. Mod slutningen af eftermiddagen bør du lede efter en ankerplads for natten. Området omkring Drayton Island i den nordlige ende af søen giver fremragende beskyttelse mod vinden. Når solen forsvinder bag trætoppene i Ocala-skoven, ændrer atmosfæren sig brat. Cikadernes piben svulmer op til en øredøvende koncert, understøttet af oksefrøernes dybe brummen. Nu begynder dagens egentlige eventyr. Mens du sidder på dækket og måske nyder et glas afkølet hvidvin, bør du have en kraftig lommelygte klar. Lad lyskeglen glide langsomt over sivene langs bredden. Du leder efter et rødligt skær. Det er øjnene fra alligatorerne, der reflekterer lyset. Her, i nattens stilhed, fjernt fra enhver civilisation, bliver du klar over, at du kun er gæst i deres territorium. Nogle gange hører du et plask eller et dybt knurren, der får vandet til at vibrere – de store hanners parringsadfærd. Det er et behageligt gys, der løber dig ned ad ryggen, sikker på din båd, men alligevel midt i Floridas vilde sjæl. Denne nat på Lake George, under en stjernehimmel, der på grund af manglende lysforurening rækker helt til horisonten, vil du ikke glemme lige med det samme. Det er den perfekte blanding af friheden på vandet og respekten for den utæmmede natur.

Praktiske tips

  • ✓Alligatorer er overalt – fodr dem aldrig ved bredden og gå ikke for tæt på!
  • ✓Manatsæson: november-marts. Blue Spring er det bedste sted.
  • ✓Myggespray er obligatorisk i Floridas sumpe – især i skumringen.

Overblik

Varighed

boatRegions.usa.stJohnsRiver.tours.manateeTrail.duration

Afstand

boatRegions.usa.stJohnsRiver.tours.manateeTrail.distance

Sluser

2

Sværhedsgrad

Let

Highlights

  • Blue Spring State Park – Manaternes vinterkvarter: Hundredvis af søkøer samles i de varme kilder
  • Lake George – Floridas næststørste sø: Pelikan-øer, delfiner og spektakulære solnedgange
  • Hontoon Island – Kun tilgængelig med båd: Indianske boplads-høje, uglekald og atmosfære fra det gamle Florida
Find husbåd til denne rute