Vandveje i Lagonen ved Venedig og Po-Delta, rutekarakteristik
Lagonen ved Venedig er opdelt i tre store vandområder, som via Bocche di Porto, Lido, Malamocco og Chioggia er forbundet med Adriaterhavet. Inden for lagunen findes afmærkede sejlrender, såkaldte Canali og Ghebi, markeret med bøjer (Bricole). Disse render er ikke blot formaliteter: Store dele af lagunen falder ved lavvande til kun få decimeters dybde, så at forlade sejlrenden kan hurtigt føre til bundkontakt for en husbåd med typisk dypgang.
Po-Deltaet begynder syd for Chioggia og strækker sig over flere hovedarmene: Po di Levante, Po di Maistra, Po delle Tolle, Po di Gnocca, Po di Tolle og Po di Goro. Karakteren adskiller sig markant fra lagunen: bredere, mere strømførende flodarme, mindre tæt betonering, men mere naturnære bredder med sivområder, som er en del af Parco Regionale Veneto del Delta del Po eller Parco Delta del Po i Emilia-Romagna. Strøm, sedimentbanker og skiftende vandstande efter nedbør i Alperne er her de dominerende faktorer ved planlægningen, snarere end tidevandet som i lagunen.
En forbindelse mellem de to systemer sker via kanalen ved Chioggia og længere mod syd via Po di Levante eller kunstige forbindelseskanaler, men fremkommeligheden af de enkelte sektioner ændrer sig med sedimentation og vedligeholdelse, så en opdateret gennemgang inden afgang er absolut nødvendig.